Sten & Låger
Sten
Til de områder der udsættes for høje temperaturer benyttes ildfaste sten: AL38/40 fra Schmidt & Danielsen. Dimension 250 mm x 124 mm x 64 mm (l x b x h). Massefylde 2250 kg/m3, dvs ca 4,5 kg / sten. Til en JO500 kerne benyttes ca. 165 sten, og til dens røgkanaler benyttes i alt 70 sten, hvoraf mindst de 25 skal være ildfaste.
Til yderskind kan fx benyttes nye, brugte eller ubrændte mursten. Standardmål for mursten i Danmark er 228x108x54 mm (lxbxh), fuge 12mm. Dvs 2400mm pr 1 sten + 1 stødfuge, og 200mm i højden for 3 skifter + 3 fuger.
Der går ca. 425 mursten til ommuringen af en standard 3-sidet masseovn.
Der går ca. 550 mursten til ommuringen af en standard 4-sidet masseovn.
Der går ca. 75 mursten pr meter røgbænk.
Låger
Låger er enten venstre- eller højrehængte. Er lågerne hængslet på venstre side når man kigger på lågen udefra (dvs den side hvor håndtaget sidder) er der tale om en venstrehængt låge og viceversa.
Der benyttes tre forskellige slags låger. Nederst en askerumslåge, i midten en indfyringslåge og øverst en bageovnslåge.
Bageovnslågen bruges til at lave mad, så hvis det ikke har interesse kan den undlades.
Lågernes dimensioner angives med to mål, dels for det synlige glas, dels totalmål, dvs. inklusiv støbejernsrammen.
Buede støbejernslåger
Lige pladejernslåger
Lågesten
De sten der er placeret under de tre låger udsættes for slid når der hhv tømmes aske, lægges brænde ind, og tages mad ud af ovnen. Derfor placeres her særligt slidstærke sten.
Indfyrings- og bageovns-lågestenene er 60 cm bredde, og lige så tykke som en mursten.
Aske-lågestenen er 40 cm bred og også samme tykkelse som en mursten.
Nedenfor ses Small Planets udvalg af lågesten. Derudover kan man også selv levere lågesten.
Konvektionspropper
En masseovn med to glaslåger er opbygget i tre lag: en ildfaste kerne, røgkanaler, og yderskindet. Den jævne varme i huset kommer netop af, at varmen passerer igennem hele denne store masse.
Man kan man have brug for at få varmen hurtigere ud af masseovnen. Til det formål kan benyttes konvektionspropper,
som imures yderskindet med forskudt højde.
Når propperne tages ud suges kold luft ind gennem det nederste konvektionshul mens varm luft blæser ud af det øverste konvektionshul.
Konvektionspropper er et tilkøb.